Velkommen til Collagemageri

For mig er det en glæde og passion at lege- og arbejde med billeder. For det meste har jeg mit kamera med i tasken når jeg cykler rundt, så jeg har det gerne lige ved hånden. Temaer jeg bliver ved med at vende tilbage til er tekstur, struktur, spor og Dyrehaven på alle tider af året. Vadehavet er jeg meget betaget af, og har besøgt Mandø og sælerne ved Fanø flere gange. Hver gang jeg rejser, er fotografiet en del af fornøjelsen for mig. I Galleriet er en oversigt over billedserier.

Rigtig god fornøjelse
Susie Mikkelsen

September er årets højdepunkt i Dyrehaven

Hvis du er et naturmenneske, så kan du få nogen storslåede oplevelser i Jægersborg Dyrehave, som lige nu er et af de bedste steder i Danmark at høre skovens kongers brunstige brøl.

Man kan også høre den særlige lyd af gevirer, der støder sammen, hvis kampen om hindernes gunst fører til direkte kontakt mellem hjortene.

Hinderne er kun i brunst et enkelt døgn, og derfor sørger hjortene for at parre sig med hunnerne mange gange i løbet af det ene døgn. Det er en akt, der tærer hårdt på kræfterne, for kronhjorten kan tabe sig op mod 15-20 kg i brunstperioden. Efter parringen går hinderne drægtige i omkring otte måneder, inden de føder de nye kronkalve omkring maj/juni måned året efter.

Klik for at se fotos fra Dyrehaven

Politiken 2. september 2009: Dyrehaven emmer af sex og vold

Kronhjorte i Dyrehaven