Patina - præg af ælde - i kombination med struktur, er lidt af en lidenskab for mig. Det slidte og krakelerede fortæller os en historie om "noget der var engang" og noget der har set anderledes ud. Vind og vejr har præget overfladen med slid og det giver en særlig skønhed. Når grene forbinder sig med husmure, når malingen på gamle togvogne krakelerer eller egeføj i årevis vokser hen over et relief, så nedbrydes overfladen og vi ser forfaldet. Billederne af fuglen, som vistnok er en hejre, er fra Safirsøen på Borhnolm. Her lå den i foråret med siv omkring sig og mindede om, at der er en tid for os alle.
